Simons Kogeskole

Bøger

SANS

Denne bog giver dig en indgang til at forstå, hvordan maden smager. Der er ingen opskrifter, men øvelser, der træner opmærksomheden. For når du mestrer at forstå sammensætning af smag og brug af sanser, bliver opskriften en vejledning, du kan tage udgangspunkt i og dermed gøre alle retter til dine egne. Når du har øvet dig længe nok, bliver opskriften måske endda unødvendig, og du kan nemt sammensætte et lækkert måltid ud fra det, køleskabet, indkøbet og jorden byder på. 

Laver du mad til andre, giver bogen dig en forståelse for, hvordan måltidet bliver værdifuldt for den, der skal spise det. Laver du mad til dig selv, bliver du klogere på, hvordan det kommer til at smage endnu bedre. 

Alle kan have glæde af at læse denne bog. Målgruppen er særligt de madinteresserede som fx kokke, tjenere, slagtere og foodies, som finder denne viden brugbar. Men også de, der arbejder med mennesker og mad, kan have stor nytte af viden om sanser i måltidet. Det kan være ernæringsfaglige, skolelærere eller sosu’er og sygeplejersker, som i deres samtale med børn, overvægtige, småt spisende, fejlernærede eller andre får mere i værktøjskassen til samtalen om mad. 

- Simons Kogeskole - Sans forside - Bøger
- Simons Kogeskole - Forside - Bøger

SPIS

De fleste kender konceptet ”wine on holiday”, hvor vinen smager guddommeligt mens man sidder i godt selskab, på en sydhavsø og kigger ud over et smukt, idyllisk landskab. Den samme vin smager helt anderledes, en regnfuld tirsdag hjemme i Danmark. Men det er ikke vinen der har ændret sig, det er mennesket. Det er muligt at sætte mange ord på spisning, eller en madoplevelse. Det kan handler om stemning, timing, sult, selskab og meget mere.

Bogen handler om alt det, som også smages. Fordi som menneske, er det er ikke muligt at holde opmærksomhed på alt det der rammer vores sanser og opmærksomhed, samtidigt. Så hvis man skruer op for opmærksomheden på en forhold, skruer man samtidig ned for opmærksomheden på nogle andre forhold.

Dette er ikke en kogebog. Man kunne måske sige det mere er en måltidsbog med fortællinger fra historien, videnskaben og virkeligheden til dig der vil vide mere om hvordan og hvad man kan bruge mad og måltider til i arbejdet med mennesker.