Menu
MADsal
Skolemad til alle - MADsal
Mad er en af de mest fundamentale ting i livet, og mad er vigtig for børns sundhed, fællesskab og dannelse. Skoleelever spiser omkring halvdelen af deres hverdagsmad i skolen. Derfor er sund mad og gode spisepauser væsentlige for at få optimal energi til skole og fritid. Mad skaber nydelse, glæde, samvær og trivsel. Indtagelse af mad fungerer bedst, når der er gode rammer. MADsal er en drøm om at skabe disse rammer, så fremtidige generationer kan vokse op og lære sig selv bedre at kende i samarbejde med den omgivende verden. Et sted hvor de lærer at samvirke med hinanden som medmennesker og med andre dyr, insekter, mikrober, klima, jord og vand.
Hvorfor en MADsal?
Argumenterne står i kø om, hvorfor skolemad og skolehaver er en god ide:
● Mere læring fordi mætte børn lærer bedst
● Bedre sundhed fordi elever, der er med til at lave egen mad, spiser markant flere grøntsager
● Mere smagfuld mad fordi det ikke har ligget i en madkasse i 4 timer
● Godt for klima og grøn omstilling fordi maden bliver spist i stedet for at gå i skraldespanden
● Mere naturforbindelse fordi man gennem skolehaver oplever, at al mad kommer fra naturen et sted i verden
● Stærkere fællesskaber fordi børn, der spiser sammen, holder sammen
● Bedre mad hjemme hver dag fordi eleverne får nogle madlavningsfærdigheder i skolen, som de kan bruge resten af livet
● Mere praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning fordi mad kan bruges som undervisningsmedie i alle skolens fag
”Mad- og sundhedsvaner bliver grundlagt i barndommen. I den periode spiller dagtilbud og grundskolen en stor og væsentlig rolle. Halvdelen af børn og unges daglige energiindtag finder sted i daginstitutioner og skoler. Derfor er det vigtigt at involvere alle børn og unge uanset deres sociale baggrund.” (Morten Kromann, projektleder og seniorforsker ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole)
Hvad er en MADsal?
Alle skoler med en gymnastiksal bør også have en madsal. En gymnastiksal skaber plads til motion for kroppen og består af:
– Sportshal
– Omklædning
– Redskabsrum
En MADsal giver motion til smagsløgene og danner ramme om velsmagende og nærende mad, samvær og fællesskab, men også om dannelse, uddannelse og værdifulde sanseoplevelser.
MADsalen skal bestå af:
Madsal - mere end mad
Mad
Sundhed og sanselighed hænger tæt sammen, og mad er først sundt, når det bliver spist. De rigtige spiserammer gør børn nysgerrige og modige på at smage mange forskellige grøntsager og retter, som vil have en positiv effekt på sundheden. Både fysisk og mentalt.
Fællesskab
Børn, der spiser sammen, holder sammen. Mad har vi til fælles, vi må alle spise og drikke. Derfor er måltidet og madlavningen en unik mulighed for at skabe sammenhold, så alle er en del af fællesskabet. Derved øges trivslen, og ensomheden mindskes, for når man spiser sammen, er man mere forbundet med hinanden. Måske har eleverne været med til at dyrke i skolehaven eller tilberede i køkkenet, så maden er noget som de selv eller deres skolekammerater har fremstillet og er stolte af. Det giver mere mod til at smage på nogle af alle de grøntsager og bælgfrugter, som vi skal spise flere af.
Læring
Børn lærer forskelligt. Nogle er glade for undervisning ved et skrivebord, andre har brug for at lære med kroppen. Derfor kan læring, med mad som undervisningsmedie, skabe lighed og gode muligheder for, at alle kan få succes med opgaverne i skolen – uanset om det er i matematik, historie, naturvidenskab eller sprog. I et køkken, hvor eleverne er med til at tilberede dagens måltid, er der brug for både pædagogiskog køkkenfaglige voksne. Ligeledes er der i skolehaverne brug for både lærere, pædagoger og jordbrugsfaglige voksne. Det vil betyde, at der kommer flere forskellige fagligheder ind i skolen, som kan være til inspiration for eleverne i deres fremtidige uddannelsesvalg.
Grøn omstilling
Vejret ændrer sig, og der kommer flere perioder med meget nedbør og perioder med tørke. Det er vi nødt til at kunne håndtere, hvis vi skal have mad på bordet. Målet er ikke nødvendigvis, at alle begynder at dyrke deres egne gulerødder, men at alle oplever at det vi spiser kommer fra naturen, ikke fra en plastikbakke i et supermarked. Hvis fremtiden skal være bæredygtig, må vi investere i fremtidens forbruger. De børn, der går i skole nu, er dem, der vokser op og skal kunne arbejde med hinanden og med naturen. Derfor er de nødt til at lære, hvordan de skal være aktive og kritiske forbrugere. Det gør de gennem dannelse i fællesskaber, læren om jorden og ved at have mod på at spise, smage, sanse og leve. Eleverne skal lære om den nære økonomi, husholdningsøkonomien, der handler om, hvordan vi anvender vores ressourcer, så vi opnår vækst i livet omkring os; insekter, mikrober, dyr, fisk, fugle, humusindhold i jorden og finansielt (penge).
Inddragelse af lokalområdet
● Mulighed for at madsalen også bruges efter ”lukketid”, akkurat som gymnastiksalen bruges af den lokale idrætsforening. En idé er at udnytte køkkenet om aftenen til madklub, kogeskole, forsamlingshus eller lignende. På den måde kan skolen være med til at give noget liv og madglæde til lokalområdet og de lokale kan få motion til smagsløgene.
● Mulighed for at koble flere voksne og ældre til, som kan være med til at servere maden i spisesalen samt gå i haverne og bruge området som et mødested i byen.
● Mulighed for at eleverne kan plante mad i det offentlige rum til glæde for byens befolkning. Alle kan bruge bænkene ved sportshallen, ligesom alle kan tage lidt mad med hjem, når de har været inde og motionere eller på anden måde har brugt byen.
